Dissing/Jefsen/Gunde & Lund ”En hyldest til Benny Andersen”

BennyA_hjemmeside
Kategori
Arrangementer
Dato
Torsdag, 03 marts 20:00
Venue
Ribe Katedralskole - Puggaardsgade 22
Telefon
75 41 10 50
E-mail
quedens@gmail.com
Hjemmeside

I august 2018 mistede vi en af Danmarks mest folkekære kunstnere – nationalpoet, forfatter, pianist og komponist Benny Andersen.

Bennys digte, sange og samarbejdet med an anden højtelsket figur, den nu pensionerede troubadour Povl Dissing, satte sit umiskendelige præg på den danske folkesjæl og har henrykket det danske publikum gennem adskillige årtier.

Nu har bassist Jens Jefsen og trommeslager Morten Lund, som begge turnerede med den originale Dissing/Andersen kvartet, samlet et nyt orkester, som hylder Povls og Bennys univers og de elskede sange og tekster.

I front Rasmus Dissing…ja efternavnet taler nærmest for sig selv. Rasmus er naturligvis vokset op med sin fars fortolkninger i ørerne, men har sideløbende udviklet sin egen helt personlige stil, bl.a. i orkestret med broderen Jonas Dissing og vennen Las. Nu er han klar til at tage fat om Bennys repertoire, og han gør det med en overbevisning der er den rene fryd.

Ved klaveret. Henrik Gunde. Uden sammenligning Danmarks mest udadvendte, kreative og humørfyldte pianist. Kendt og elsket i utallige sammenhænge med alt fra DR Big Band til samarbejdet med bl. a Erik Grip. Gunde tilføjer netop den humor og skæve vinkel i Bennys sange, som passer så fortrinligt til melodierne.

Og altså den ”originale” rytmegruppe: Jens Jefsen og Morten Lund. Jens har været trofast makker på landevejene med Povl Dissing/benny Andersen siden start 80’erne og medvirker på tidløse albums som ”Hymner og Ukrudt”, ”Oven visse vande”, ”Skynd dig langsomt” m.fl. Morten overtog trommepladsen i 2000 og var fast medlem indtil Bennys død i 2018. Sammen har de med tiden udviklet en helt unik akkompagnementsstil – nærmest som en slags meddigtende rytmegruppe.

Forvent genkendelsens glæde, men forvent også helt nye eventyr og fortolkninger i det elskede repertoire. Men frem for alt forvent en kærlig musikalsk hilsen – en herlig aften med levende samspil, masser af smil og latter (og måske en lille tåre), præcis som Benny elskede det.

Spillested Ribe Katedralskole kl. 20.00

Dørene åbnes en time før

Billetpris kr. 275,-

Billetsalg Quedens tlf. 75 41 10 50

Arr.: Musik- og Kulturforeningen Quedens

 
 

Alle datoer

  • Torsdag, 03 marts 20:00

Powered by iCagenda

Tilmeld nyhedsbreve

Abonnér på vores nyhedsbreve og vær den første til at vide, når vi afholder arrangementer.